Kaleidoskopiske syner finder mig
i barndommens randområder
Sommergræsset breder sig uden ide om grænser
og jeg er at finde lige midt i det blå
Her syr træsplinterne mig langsomt hjem
og ud på den afstand af alting
som jeg længe har husket var det sted
jeg skulle finde ro
Forslåethedens utrættelige karisma er blandet med frygt
Jeg er et jaget vildt eller et vildt ja
jeg har ondt i fingrenes angrende stemme
og kun det vigtigste kan nu finde ud
Bag hækken efterlader jeg alt andet
Der er kun solrød ætsende grimhed at spore
i det umiddelbare fatamorgana
Sagte sirlige sommerfuglevinger synger og hvirvler mig op
I græssengens bløde fløjlstanker er jeg tæt på både ophavet
og allermest dig
Comentarios