top of page

Digte i skoven

1.

I kølvandet samler jeg alle mine lig. Og spidser min kniv. Lyset i mørket er vejen frem.


2.

På et baggrundstæppe af faldende frygt

hvisker jeg dit navn

Du er min indviede

Mit livstræ

Min allernærmeste

Før tæppet rives væk

ser jeg dybt i dine øjne

også dig skal jeg bære at miste


3.

Jeg lever der midt mellem linjerne

i vindens bevægelse og træernes dybe suk

I sprækkerne oven på skyerne

der hvor ordene hører op


4. 40 år

Jeg kan ikke finde ud af andet

end af kigge på min egen sjælsafbrænding

Jeg må forbinde mig med stedet bagved det tilsyneladende

Hver dag. Hver dag. Hver dag.


Efterår 2020



Komentarze


bottom of page