top of page

DIGTE TIL INDHAVET


PÅ VILDBASSERNES Ø

Insisterende virkelige fortællinger

finder deres vej ud i det store indhav

hvor kun de nærmeste er inviteret

Mistede drømme kan omfavnes på ny

og mærke lidt af pulsen over

at være en del af det nye regeringsskifte

Jeg kender ikke selv mine grænser

men mærker dem mere for hver dag der går

Er det at mærke ikke en form for grænse

Så længe mærkningen er knyttet til kød og blod

Det betydningsfelt som vi begge svømmer i

er for stort og vilkårligt til at vi sammen kan skabe mening

Jeg kan tage livtag der bringer mig i retning af noget sandt

og det vil vise sig om vi er i samme båd

Krigens ansigter skyller ind over mine grænser

Jeg er ikke i stand til at afvise

men jeg skaber et fundament på strandbredden

som kun de få vil klappe af

Når livet føles tungest

må du ikke grine af

hvor meget jeg ønsker at komme i land

et sted, der minder om noget

jeg husker

Jeg er et apatisk flydende væsen, der kun mestrer de vigtigste træk

Indtil videre har jeg set mig selv lidt fra oven og lidt fra siden

Det smerter således i min venstre forfod, når ingen andre end du

hører det, der er min virkelige stemme

Jeg mærker trætheden skylde ind over som en mur

Der er meget i mig, som ikke vil at ordene skal strømme frit

men det hindrer ikke at der kommer overstrøm

og lyset står ud af hjertets inderste port


Commentaires


bottom of page