PÅ VILDBASSERNES Ø
Insisterende virkelige fortællinger
finder deres vej ud i det store indhav
hvor kun de nærmeste er inviteret
Mistede drømme kan omfavnes på ny
og mærke lidt af pulsen over
at være en del af det nye regeringsskifte
Jeg kender ikke selv mine grænser
men mærker dem mere for hver dag der går
Er det at mærke ikke en form for grænse
Så længe mærkningen er knyttet til kød og blod
Det betydningsfelt som vi begge svømmer i
er for stort og vilkårligt til at vi sammen kan skabe mening
Jeg kan tage livtag der bringer mig i retning af noget sandt
og det vil vise sig om vi er i samme båd
Krigens ansigter skyller ind over mine grænser
Jeg er ikke i stand til at afvise
men jeg skaber et fundament på strandbredden
som kun de få vil klappe af
Når livet føles tungest
må du ikke grine af
hvor meget jeg ønsker at komme i land
et sted, der minder om noget
jeg husker
Jeg er et apatisk flydende væsen, der kun mestrer de vigtigste træk
Indtil videre har jeg set mig selv lidt fra oven og lidt fra siden
Det smerter således i min venstre forfod, når ingen andre end du
hører det, der er min virkelige stemme
Jeg mærker trætheden skylde ind over som en mur
Der er meget i mig, som ikke vil at ordene skal strømme frit
men det hindrer ikke at der kommer overstrøm
og lyset står ud af hjertets inderste port
留言